Powerports (1)

Tabel Liste

1

  • DKK 1.600
    Sammenlign

POWERPORTS – DISKRETE STIKKONTAKTER TIL KØKKENET

Hos NYVO finder du et eksklusivt udvalg af powerports, som sætter prikken over i’et i dit køkken! En powerport er en kabelboks og kabelskjuler i én, der giver dig strøm nøjagtig der, hvor du har brug for. Med en powerport får du en fleksibel løsning, der giver flere stikkontakter uden at gå på kompromis med indretningen.

ELEGANTE OG FUNKTIONEL STRØMLØSNING

En powerport bliver også kaldt for en pop-up stikkontakt og et eltårn. Du kan placere din powerport, LIGE hvor du ønsker det: I bordpladen, i bunden af et overskab, i væggen, arbejdsbordet eller i forbindelse med køkkenøen – kun fantasien sætter grænser. Med en smart pop-up stikkontakt kan du skjule stikdåser og ledninger på elegante vis. Powerport strømløsningen er let at integrere i både eksisterende -og splinternye køkkener.

SÅDAN VIRKER EN POWERPORT

Når du indbygger en powerport i bordpladen er kun toppen synlig. For at gemme powerporten af vejen, skubber du blot blidt til den. Ledningerne kan tilmed forblive i, selvom du skubber den ned under bordpladen. For at gøre den synlig igen, trykker du blot på lågen, og powerporten kommer op over bordpladen igen. På shoppen kan du vælge imellem forskellige farver, så du kan finde den, der passer til dit køkkendesign. På den måde kan du kan matche farven på din powerport med resten af interiøret for et stilrent resultat.

INDBYGGET STIKKONTAKT I KØKKENET

Et problem for mange er alt for få stikkontakter i køkkenet. Når du udstyrer dit køkken med indbyggede stikkontakter, får du flere strømkilder på ét sted og undgår irriterende ledninger på kryds og tværs. En udfordring for mange af vores kunder er især strømløsninger til køkkenøen. Med en powerport i bordpladen får du en diskret løsning, der giver plads til flere stikkontakter, som nemt kan gemmes af vejen. På den måde skal du ikke gå på kompromis med indretningen og det praktiske. Du kan både bruge din powerport til dine faste køkkenmaskiner eller til for eksempel stavblenderen, som kun er fremme i ny og nå. Blandt vores udvalg finder du powerports med 2-3 stikkontakter og 1-2 USB-kontakter, så du nemt kan oplade flere apparater samt mobilen og tabletten.

POWERPORTS TIL NYE OG ÆLDRE KØKKENER

Det er begrænset, hvor mange strømkilder ældre huse har. Du kan optimere dit køkken ved at tilslutte en powerport i dine eksisterende kontakter og indbygge den i dit køkkendesign. Powerports kan indbygges i de fleste bordplader, skuffer og skabe – og forhøjer sikkerhedsniveauet i dit hjem ved at gemme stikdåser og ledninger af vejen for nysgerrige børnehænder og kæledyr. Hvis du er ved at bygge dit hus fra bunden, er det en fordel at have strøm til eksempelvis køkkenmaskinen i baghovedet: Indret dit egen caféområde, lav en juice- og smoothiestation eller noget helt tredje – og gem ledningerne af vejen med en powerport.

HAR DU BRUG FOR VEJLEDNING?

Har du brug råd og vejledning til strøm i dit køkken? Eller har du spørgsmål til vores powerports? Så er du velkommen til at ringe til os på 70 26 70 28 eller sende en besked på [email protected] Vi er eksperter inden for vores felt og ser frem til at dele vores erfaringer med dig.