Loftemhætter (2)
Loftsemhætter
Hos Nyvo har vi et bredt udvalg af loftsemhætter, som effektivt renser luften i dit køkken for mados og lugt. Loftsemhætter monteres direkte i loftet og kan derfor både monteres over komfur og kogeø.
På denne side kan du se vores aktuelle sortiment af loftsemhætter. Nederst på siden kan du desuden blive klogere på hvad du bør være opmærksom på, i jagten på at finde den helt rigtige emhætte til dit køkken.
Det oplagte valg til din kogeø
En loftsemhætte er et oplagt valg til dig der har en kogeø og derfor ikke har mulighed for at montere din emhætte på en væg eller integrere den i et køkkenmodul. Med en loftsemhætte får du optimal udnyttelse af pladsen i dit køkken. En loftsmonteret emhætte kan let og enkelt betjenes via en fjernbetjening.
Hos Nyvo har vi mange forskelligartede loftsemhætter, så du er garanteret at kunne finde en der opfylder dine behov. Alle vores loftemhætter har fremragende sugeevne og er udført i et enkelt og elegant design. Vi fører loftsemhætter i et stort udvalg af forskellige mærker, heriblandt Gutmann, Elica, Bosch og Siemens.
Har du brug for recirkulation eller udblæsning?
Når du skal investere i en ny emhætte er det vigtigt, at du sætter dig ind i om emhætten dækker dine behov. Der findes grundlæggende to typer af emhætter: Emhætter med udsugning og emhætter med recirkulation.
Emhætter med udsugning kobles på boligens eksisterende udsugningssystem, hvor igennem den transporterer luften ud af køkkenet og ud i det fri. Findes der ikke aftræk til det fri i dit køkken, kan du i stedet anskaffe dig en recirkulationsemhætte. Recirkulation virker ved brug af et kulfilter, som filtrerer luften og fjerner lugten inden luften på ny sendes ud i køkkenet. Et kulfilter udskiftes afhængigt af mærke og typen af kulfilter, efter behov. Udvalgte kulfiltre såsom longlife-kulfiltre, kan i vise tilfælde benyttes i helt op til 5 år, blot man følger producentens anvisninger for brugen af dem. Tjek specifikationerne på den emhætte som du overvejer at købe, for at se om emhætten er beregnet til udsugning, recirkulation eller begge dele.
Matcher emhættekapaciteten størrelsen på dit køkken?
Når du skal anskaffe dig en emhætte er det vigtigt, at emhættens sugeevne matcher køkkenets størrelse. Du skal altså sammenholde emhættens kapacitet, som måles i kubikmeter, op mod dit køkkens rumfang. Du finder ud af hvilken emhætte kapacitet du har brug for ved at gange rummets længde, bredde og højde og herefter gange resultatet med 10. Grunden til at du gange resultatet med 10 er, at emhætten skal kunne skifte luften i rummet ti gange i timen.
Måler dit køkken 3 meter x 4 meter x 2,5 meter, så er rumfanget 30. Dette gange du med 10 og derfor kræver dit køkken en emhætte med en kapacitet på 300 kubikmeter/time. Du kan se vores emhætters kapacitet under Sugestyrke i m³/time under Specifikationer.
Undtagelser for udregningen af emhættekapacitet
Anskaffer du dig en recirkulationsemhætte med kulfilter eller en udsugningsemhætte med kort aftræksslange, så bør du følge retningslinjerne, som er udstukket oven for.
Investerer du derimod i en udsugningsemhætte, som også kan bruges til recirkulation ved installation af kulfilter, og benytter du den til sidstnævnte, så bør du gå efter en større kapacitet end den ovenfor udregnede. Dette skyldes at sugeevnen falder, når du installerer kulfilter i udsugningsemhætter. Sugevnen på en udsugningsemhætte falder også, hvis aftræksslangen er lang eller slår knæk. I disse tilfælde bør du også gå efter en emhætte med større kapacitet end den ovenfor udregnede, og ikke mindst bør du kun installere emhætten med en god, og stabil rørføring. Indenfor emhætter og rørføringer, har vi en høj viden og teknisk know-how.
Benytter du dig ofte af kraftige krydderier eller andre stærktlugtende fødevarer, så bør du overveje at anskaffe dig en emhætte med endnu større kapacitet.
Sæt dig ind i emhættens energiforbrug
Et andet punkt du bør være opmærksom på når du vælger emhætte, er emhættens energiforbrug. En emhætte med lavt energiforbrug er nemlig gunstigt af både miljømæssige og økonomiske årsager.
Du kan orientere dig i en emhættes energiforbrug ved at tage et kig på energimærkningen. Energimærkningen giver dig et overblik over emhættens energieffektivitet, som defineres ud fra en skala fra A+++ til D, hvor A+++ er bedst. Energimærkningen viser også den givne emhættes energiforbrug i kWh pr. år. Desuden kan du se emhættens effektivitet af ventilator, belysning og fedtfiltrering ud fra en skala fra A til G. Du kan også se emhættens støjniveau målt i decibel. Støjniveauet ligger normalt mellem 55 og 75 dB. Emhætter med særligt lavt støjniveau ligger mellem 50 og 55 dB.
Vær opmærksom på, at emhætter som udelukkende fungerer via recirkulation, er undtaget fra energimærkningen.
Har du brug for vejledning?
Hvis du har spørgsmål til vores emhætter eller har brug for generel vejledning i forbindelse med anskaffelsen af en ny emhætte, så kontakt os meget gerne. Vi sidder altid klar til at besvare dine spørgsmål. Så kontakt og lad os tage en snak om hvilken emhætte, der møder dine behov.
Du kan ringe til os på tlf. 70 26 70 28 på hverdage mellem 10 og 15. Du er også velkommen til at sende en mail til [email protected] eller skrive til os gennem vores kontaktformular. Vi bestræber os på at vende tilbage til dig inden for 48 timer på hverdage.